Payday Loans

Kunne du tænke dig at være med, når førende VSLA eksperter rådgiver på konkrete VSLA programmer? Så får du nu muligheden, når Dansk Forum for Mikrofinans inviterer interesserede organisationer til at deltage i virtuelle ekspertkonsultationer.

Som en opfølgning på sidste års succesfulde webinar-serie med fokus på VSLA og mikrovirksomhed, arrangerer Dansk Forum for Mikrofinans nu fire virtuelle VSLA eftersyn, hvor en ekspert vil gå et udvalgt VSLA projekt efter i sømmene og give konkrete råd til forbedring. Møderne bliver afholdt virtuelt, da det giver en unik mulighed for deltagelse fra både Nord og Syd. Andre organisationer inviteres hermed til at deltage i møderne, og får derved rig mulighed for at deltage i et rigt læringsforløb med meget konkret erfaringsudveksling.

Planlægningen af VSLA eftersynene er godt i gang, og det bliver efter al sandsynlighed ADRA, Folkekirkens Nødhjælp, Danmission og Baptisterne, som vil lægge for med projekter der får ekspert-eftersyn. Det første eftersyn vil finde sted allerede i juni, og de resterende tre fra august til november.

Er du interesseret i at deltage i dette læringsforløb, hvor du får kendskab til andre organisationers problemstillinger omkring anvendelsen af VSLA metoden og samtidig får rig mulighed for erfaringsudveksling, så skriv til Læringskonsulent i Folkekirkens Nødhjælp, Tanja Holst Jensen: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Gå ikke glip af denne unikke mulighed for at opleve ekspert-eftersyn af projekter med konkrete VSLA udfordringer!