En gruppe kvinder fra Malawi i gang med at lære om mikrofinans.

Foto: Ole Dahl Rasmussen.

 

 

Dansk Forum for Mikrofinans
 - et netværk for danske mikrofinans-aktører


Dansk Forum for Mikrofinans (DFM) er en paraplyorganisation for mikrofinansaktører i Danmark.  Vores medlemmer tæller foreninger, virksomheder, forskningsinstitutioner med flere.

 

DFM's formål er at styrke den danske indsats inden for mikrofinans.

Det gør vi gennem:

 

• videreformidling af faglige erfaringer inden for mikrofinans.

• kurser, oplæg og konferencer om mikrofinans.

• aktiviteter, der styrker samarbejdet mellem de danske mikrofinansaktører.

Nu til sommer holder Dansk Forum for Mikrofinans syv gratis workshops med den amerikanske mikrofinans-ekspert Dr. Ron Severson. De finder sted i juni og juli måned på CBS. Orientering på P1 lagde vejen forbi og sendte dette indslag den 12. juli 2010.

Læs vores første nyhedsbrev fra sommeren 2010

Hvis du repræsenterer en dansk organisation, der arbejder med mikrofinans, kan du få adgang til DFMs medlemsaktiviteter ved at melde dig ind. Kontakt vores sekretariat på info@mikrofinans.dk.

Hvis du har almen interesse for mikrofinans, kan du skrive dig op på vores mailingliste og modtage information om offentlige arrangementer og anden information om mikrofinans. Tilmeld dig her:

E-mail:

Du er altid velkommen til at kontakte DFM på info@mikrofinans.dk.

Læs i øvrigt omtaler af DFM hos U-landsnyt og Projektrådgivningen.

 

 

 

Kursus med mr. VSLA Hugh Allen


Dansk Forum for Mikrofinans holder VSLA-kursus med VSLA-eksperten Hugh Allen fra den 8.- 11. november.

Der er et begrænset antal pladser og kurset er forbeholdt medlemmer. Tilmeldingsfrist og info hos Lisbeth Dolberg på ldo@caritas.dk inden 6/9.

 

 

Dansk Forum for Mikrofinans omtalt i Orientering på P1

Stigende interesse for mikrofinans i Danmark. Det var vinklen, da P1-journalist Sigrid Wilbeck Hansen lagde vejen forbi en af DFMs syv sommerworkshops på CBS.

Hør koordinator Peter Blum Samuelsen og deltager Lone Søndergaard fortælle om netværket.

 

 

Sommer-workshops på CBS

Mød mikrofinans-eksperter fra USA og Uganda og få praktiske råd og sparring på dit mikrofinans-projekt. Det er nogle af mulighederne, når Dansk Forum for Mikrofinans afholder syv gratis sommer-workshops i juni og juli.
Se workshop-programmet her

 

 

Vellykket arrangement om mikrofinans i Vestafrika

Hvordan organiserer man bedst kvindegrupper, holder tilbagebetalingen oppe og sikrer pålidelige MFI'er? Det var nogle af emnerne i den livlige diskussion blandt den brede vifte af deltagere, der var mødt op til Dansk Forum for Mikrofinans og BØRNEfondens fælles arrangement om forbindelsen mellem kvindegrupper og MFI'er, der blev afholdt hos BØRNEfonden den 27. maj. Oplægsholder var Christine Kaboré Kayitesi, der delte ud af sine 25 års erfaring med mikrofinans og indkomstskabelse i Vestafrika.

 

DFM-lancering stor succes 

Godt 150 erhvervsfolk, udviklingsarbejdere og forskere mødte op, da Dansk Forum for Mikrofinans blev lanceret på CBS 7.april

 

DFM stiftet i oktober 2009 

I alt 18 organisationer mødte op den 22. oktober 2009 til DFMs stiftende generalforsamling på Vartov. 14 dage efter havde DFM 25 medlemmer. 

 

 

DFM modtager bevilling

I slutningen af december 2009 fik DFM besked om, at ansøgningen om en bevilling fra NGO-forum var gået igennem. Det førte til oprettelsen af et sekretariat.

 

 


 

 

 

Dansk Forum for Mikrofinans © 2010 •  info@mikrofinans.dk

 

Mikrofinans er finansielle ydelser målrettet fattige befolkningsgrupper, særligt i udviklingslande. Eksempler på mikrofinans er mikrolån, mikroopsparing, mikroforsikring og pengeoverførelser.

 

Dansk Forum for Mikrofinans