Malawiske mænd til et møde om mikrofinans.

Foto: Ole Dahl Rasmussen.

 

Baggrund

 

Dansk Forum for Mikrofinans (DFM) er et paraplyorganisation for mikrofinansaktører i Danmark. Dansk Forum for Mikrofinans beskæftiger sig primært med kapacitetsopbygning af danske NGOer, der arbejder med mikrofinans.

 

En større kapacitetsundersøgelse af danske NGOer i 2007 konstaterede at danske NGOer havde en lang række aktiviteter, der involverede mikrofinans, men at der var en stor uvidenhed og et stort behov for kapacitetsopbygning særligt med henblik på at kunne støtte og rådgive spare/lånegrupper, mikrofinansinstitutioner (MFIer), samarbejde med MFIer, samt at opnå øget læring og metodeudvikling. Dansk Forum for Mikrofinans blev officielt stiftet i 2009, men startede allerede uformelt i 2007 med at søge at imødekomme dette behov og har gode erfaringer med det.

 

 

Hvad er mikrofinans?

Mikrofinans kan kort beskrives som finansielle ydelser formidlet gennem lokale civilsamfundsorganisationer. Et typisk eksempel er demokratisk styrede kvindegrupper. Stadig flere aktører anvender mikrofinans som en strategi for fattigdomsreduktion og fremme af ligestilling. I dag er der 150 millioner brugere af mikrofinans ifølge Microcredit Summit Campaign Report 2009, og instrumentet vinder stadig større politisk og økonomisk opbakning fra institutioner som Verdensbanken, IMF, FN, EU og privatsektoraktører som banker og mikrofinansinstitutioner (MFIer), bilaterale donorer, regeringer i udviklingslande samt i særdeleshed civilsamfundsorganisationer.

 

FN har meldt ud, at mikrofinans spiller en afgørende rolle for opnåelsen af 2015 Målene – især mål 1 om udryddelsen af fattigdom og mål 3 om kønsligestilling og styrkelse af kvinders stilling. Begivenheder som FNs ”International Year of Microcredit” i 2005, tildelingen af Nobels fredspris til Grameen Banken og stifteren Muhammad Yunus i 2006 samt internationale kampagner som Microcredit Summit Campaign understreger den brede internationale opbakningen til mikrofinans.

 

 

 

Kursus med mr. VSLA Hugh Allen
Dansk Forum for Mikrofinans holder VSLA-kursus med VSLA-eksperten Hugh Allen fra den 8.- 11. november.

Der er et begrænset antal pladser og kurset er forbeholdt medlemmer. Tilmeldingsfrist og info hos Lisbeth Dolberg på ldo@caritas.dk inden 6/9.

 

 

Dansk Forum for Mikrofinans omtalt i Orientering på P1

Stigende interesse for mikrofinans i Danmark. Det var vinklen, da P1-journalist Sigrid Wilbeck Hansen lagde vejen forbi en af DFMs syv sommerworkshops på CBS.

Hør koordinator Peter Blum Samuelsen og deltager Lone Søndergaard fortælle om netværket her

 

 

 

DFM vært for syv gratis mikrofinans-workshops på CBS

Mød mikrofinans-eksperter fra USA og Uganda og få praktiske råd og sparring på dit mikrofinans-projekt. Det er nogle af mulighederne, når Dansk Forum for Mikrofinans afholder syv gratis sommer-workshops i juni og juli.
Se workshop-programmet her


 

Vellykket arrangement om mikrofinans i Vestafrika

Hvordan organiserer man bedst kvindegrupper, holder tilbagebetalingen oppe og sikrer pålidelige MFI'er? Det var nogle af emnerne i den livlige diskussion blandt den brede vifte af deltagere, der var mødt op til Dansk Forum for Mikrofinans og BØRNEfondens fælles arrangement om forbindelsen mellem kvindegrupper og MFI'er, der blev afholdt hos BØRNEfonden den 27. maj. Oplægsholder var Christine Kaboré Kayitesi, der delte ud af sine 25 års erfaring med mikrofinans og indkomstskabelse i Vestafrika.

 

 

DFM lanceret 7. april 

Godt 150 erhvervsfolk, NGO-ansatte og studerende mødte op, da Dansk Forum for Mikrofinans blev lanceret på CBS.

 

 

DFM stiftet i oktober 2009 

I alt 18 organisationer mødte op den 22. oktober 2009 til DFMs stiftende generalforsmaling på Vartov. 14 dage efter havde DFM 25 medlemmer. 

 

 

DFM modtager bevilling

I slutningen af december 2009 fik DFM besked om, at ansøgningen om en bevilling fra NGO-forum var gået igennem. Det førte til oprettelsen af et sekretariat.

 

 

 

Dansk Forum for Mikrofinans © 2010 •  info@mikrofinans.dk

 

Mikrofinans er finansielle ydelser målrettet fattige befolkningsgrupper, særligt i udviklingslande. Eksempler på mikrofinans er mikrolån, mikroopsparing, mikroforsikring og pengeoverførelser.

 

Dansk Forum for Mikrofinans